|
Da vi overtog W
3353 efter en af mine brødre for 19 år siden , var den noget ridset og
skrammet i bunden . Den havde taget turen nogle gange mellem Århus og
Anholt , så jeg havde fra starten et godt indtryk af jollens
beskaffenhed. Og en sådan god jolle var jo værd at bevare i god stand. Først
blev der krattet lidt op i bunden og renset forsigtigt med acetone.
Derefter blev der jævnet med topcoat iblandet talkum , nogle steder
såsom slingrekøle fik en gang glasfiberspartel i hullerne, og der blev slebet
pænt efter .Ved sværdkisten var en del revner, så her blev krattet endnu mere
og efterfyldt med glasfiberspartel og topcoat . Så kom den selvfølgelig i
vandet da sommeren nærmede sig ; men næste forår fik bunden så 3-4 lag
Hempel's Light Primer og uden på det en hård bundmaling, da jollen ligger
fortøjret i stedet for at blive trukket på land efter hver sejlads .
Det er ret vigtigt at bunden først får et par lag Light Primer eller
tilsvarende , da bundmalingen i sig selv ikke hæfter på gelcoaten alene .
Tilsvarende kan man altså heller ikke lægge Polyester eller Gelcoat/topcoat
uden på Primeren , så denne må altså først fjernes helt, hvis det skulle
blive nødvendigt med reparationer med Polyester p.g.a. en skade f.eks. ( Brug
aldrig acetone til fortynding af polyester og gel/topcoat ). |
|
Oppe under
lønningskanten var også nogle revner . De blev krattet op med et V-jern a'la'
den type man bruger til linoleumssnit . Det er ikke nok at smøre lidt topcoat
uden på sådanne revner , de vil da hurtigt komme igen . Det minder næsten om
murerarbejde eller rettere tandlægearbejde , så et lille fræsebord kan også
være godt at anvende , men et stemmejern og små slag kan gøre et
rimeligt forarbejde ; det vigtigste er , at der vil være nogle flader
topcoaten kan få bid i . |
|
Skal der
foretages reparationer i glasfiberen er det selvsagt bedst at få jollen
indendørs vinteren over . Faktisk bør den stå til tørre i 3 mdr. ved
stuetemperatur for at opnå det bedste resultat og størst styrke i glasfiberen
ved sådanne reparationsarbejder . Ligeledes bør sådant først udføres, når
minimumstemperaturen ligger over 15° C . |
|
|
|
|
||||
|
Bundstokkene
har det med at løsne sig med tiden . Det kræver en omhyggelig rep. som følge
med ekstra glasfibermåtte . |
|
En anden
vanskelig rep.
der
sjældent holder ret længe . Måske skal jeg prøve med Araldit . |
|
Mindre
skrammer og misfarvninger må fjernes med fint vandslibepapir og efterfølgende
oppolering , hvis de ikke er for dybe . |
|
Stjerner
må ridses op , hvis man skal gøre sig håb om at spartelen vil holde , ellers
kommer de hurtigt igen . |
|
|
Yderligere vedr.
reparationer på skroget
Klik! |
|
|
|
||
|
Misfarvninger
i gelcoaten kan ofte fjernes med oxalsyre eller wienerkalk |
|
|
|
|
|
Skiftes
der art bundmaling er det ofte nødvendigt at fjerne alt gammel bundmaling
først ! |
|
Når sæsonen er
slut og jollen tages op for vinteren er det en god ting at få fersket alt
grejet af , sejl o.s.v. Salt tiltrækker jo fugt , og kedeligt ser det jo ud ,
hvis alting bliver jordslået i vinterens løb. Blokke , frølår m.m. bør også
ligeledes have et par dråber syrefri olie inden det hele stuves af vejen ;
husk også lynlåsene i redningsveste m.m. Bunden af jollen gøres ren for rur
m.v. , da det er langt lettere , end at stå om foråret og have besværet , når
det hele er tørret godt ind . |
|
|
|